Erindringens poetikEdition 1

Erindringens poetik tegner et litteratur- og idéhistorisk portræt af erindringen hos tre af den engelske romantiks største forfattere; William Wordsworth, S.T. Coleridge og Thomas De Quincey. I receptionen af de tre digtere, og af romantikken generelt, har erindringsmotivet stået i skyggen af begrebet om den skabende indbildningskraft. Bogen viser imidlertid, at erindringsmotivet giver mulighed for dybtgående og anderledes læsninger af temaer og litterære strategier i de tre forfatterskaber, ligesom det udgør en fællesnævner for sammenligninger mellem dem. Samtidig bygger erindringsmotivet bro mellem litteratur, litteraturteori, filosofi og psykologi - og mellem den engelske og den tyske romantik. I et bredere perspektiv argumenterer Erindringens poetik for, at de romantiske digtere udkrystalliserer et erindringsbegreb, der er markant forskelligt fra 1700-tallets, og som peger frem mod erindringsteorier i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. For denne bog modtager Lis Møller Georg Brandes-Prisen for 2011. Komiteen motiverer valget således: Erindringens poetik er et arbejde på højt internationalt niveau, der fremlægger et nyt syn på romantikken, idet Lis Møller fokuserer på erindringen og med intens indlevelse følger og fortolker de billeder, hvorigennem digterne fremstiller dette komplekse fænomen. Med suveræn stofbeherskelse og sikker sans for digtningens figurlige sprog beskriver Lis Møller erindringens funktion hos William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Thomas De Quincey og sætter forfatterne ind i en filosofihistorisk sammenhæng, der rækker tilbage til Platon og Aristoteles, Locke og Hume, men også bringes til at pege fremad mod William James, Sigmund Freud og Henri Bergson. Hun trækker de lange linjer, men hun evner også ved præcise nærlæsninger at bringe detaljen i tjeneste hos syntesen.