K&K 114Edition 1

LAengslen efter noget andet er sejlivet. Selv nar den synes at visne bort, bestar savnet - en lAengsel efter lAengselen. Utopien er den reneste form for det andet, vi lAenges efter. Derfor vender den bestandigt tilbage efter at vAere blevet erklAeret dod og begravet. Selvom utopier ofte fordommes som kim til totalitAere styreformer eller latterliggores som fantasterier, er der ogsa i dag tegn pa en fornyet interesse for det utopiske. De viser sig i Aestetisk og politisk praksis, teori og historieskrivning.Med artikler om utopiske udtryksformer fra middelalderen over modernitetens og det 20. arhundredes utopiske forestillinger til aktuelle fornyelser af det utopiske i samtidskunsten, tager dette nummer af K&K den arhundredlange diskussion om utopien op igen. Nummeret soger hermed at yde et kritisk bidrag til forstaelsen af utopien - bade i dens aktuelle genkomster og generelt som en evne til at tAenke anderledes, der har prAeget Vestens politiske og Aestetiske historie.