Køn og ulighed i samværssager

Hver uge mødes hundredvis af dansk skilsmisseforældre i landets Familieretshuse, fordi de ikke kan blive enige om, hvor meget de hver især skal være sammen med deres børn. Antallet af sager er steget de seneste årtier. Ikke kun på grund af et stigende antal skilsmisser, men også fordi flere fædre i dag ønsker et nært forhold til deres børn, efter at parforholdet er gået i stykker. Fædrenes ønske om ligestilling er blevet fulgt op med påstande i den offentlige debat om mangel på ligebehandling i Familieretshusets håndtering af samværssager. I Køn og ulighed i samværssager undersøger forfatterne, om – og i givet fald hvordan og hvorfor – diskrimination af fædre forekommer i samværssager. De afdækker også, om mødre og fædre udviser en forskellig adfærd før og under mødet med Familieretshuset, og om deres adfærd kan påvirke sagernes udfald. Bogen diskuterer de forhold, der kan forklare mødres og fædres forskellige positioner i samværssager, såsom fordeling af praktiske opgaver i familien, kønsbias blandt jurister og børnesagkyndige og de to parters måder at forhandle på. Dermed anviser bogen også, hvordan vi i fremtiden kan opnå større ligestilling mellem kønnene i familieretlige konflikter. Så hverken mor eller far føler, at de mister deres børn, alene fordi de bliver skilt.